Udvikling af morgendagens software-iværksættere
Meltwater Entrepreneurial School of Technology (MEST) er et non-profit uddannelses- og mentorprogram oprettet af Meltwater, som gør det muligt for unge afrikanere at blive software-iværksættere. Formålet med programmet er at lære MEST-studerende de færdigheder, som kræves for at lancere bæredygtige globale virksomheder, så de kan skabe jobs og velstand lokalt og herved stimulere den afrikanske økonomi.
MEST, som blev grundlangt i Accra, Ghana, i 2007, er udtænkt af Jorn Lyseggen. Jorn mener, at dygtige folk findes overalt, og med den rette pleje, støtte og vejledning, har alle potentialet til at blive overordentlig succesrige. Denne tro er grundlaget for vores kultur her i Meltwater, hvor medarbejderne udvikler sig fagligt og får mulighed for at optage lederstillinger tidligt i deres karriere. I Ghana vil vi bevise, at en ny generation af unge, succesfulde globale iværksættere kan komme fra Afrika – et kontinent, som er et af de mindst udviklede mht. softwaremarkedet og hjemsted for mange stagnerende økonomier, hvor højtuddannede individer har meget få jobmuligheder.
Gennem non-profit-grenen Meltwater Foundation finder MEST talentfulde kandidater, der er interesserede i iværksætteri, teknologi og erhverv til at deltage i programmet. Når de er optaget, får vores Entrepreneurs in Training (EITs) erhvervsrettet oplæring i softwareudvikling, grundlæggende virksomhedsviden og iværksætteri i et tempofyldt, udfordrende, opstartsmiljø, hvor de udvikler softwareapplikationer og forbedrer disse applikationer til lancering på det globale marked.
Hvis du vil vide mere, eller vil involveres, kan du besøgeMESTs websted.





